En nu 21-årig mand er tiltalt i en skrækkelig sag, der endte med at koste en 64-årig mand livet. Hændelsen fandt sted under metal- og rockfestivalen Copenhell tidligere i år.
En 64-årig mand afgik ved døden efter en voldsepisode, der blev begået om fredagen til dette års Copenhell, der udspillede sig på Refshaleøen i København.
Festivalen fandt sted fra den 18. til den 21. juni.
Tiltalt i sagen er en 21-årig mand, der var 20 år da voldshændelsen fandt sted.
Den unge mand er tiltalt for simpel vold, på trods af, at han tidligere var sigtet for vold med døden til følge.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det skriver Se og Hør, der er i besiddelse af sagens anklageskrift.
Den 64-årige mand skulle være blevet slået i ansigtet med en knytnæve, hvorefter han faldt til jorden og pådrog sig alvorlige kvæstelser, der endte med at koste ham livet.
En obduktion af den afdøde har vist, at han formentlig døde af sine kvæstelser ved at slå baghovedet ned i asfalten, og ikke af selve slaget.
Den 64-årige mand brækkede underkæben, fik alvorlige skader på kraniet, et brud i nakkebenet og kraniebrud.
Han afgik ved døden 16 timer efter voldshændelsen.
Sagen skal for retten i Københavns Byret den 10. december.
‘Der er sket et mord herude. Jeg kom ved et uheld til at slå hende ihjel’.