En 62-årig mand ville sent fredag stoppe en mand i at slå sin forlovede på en vej. Det eskalerede så voldsomt, at manden på 62 år er nu i kritisk tilstand.
Presse-fotos.dk var sent fredag aften til stede ved et afspærret område, hvor adskillige betjente befandt sig.
Da redaktionen kort efter var i kontakt med politiets vagtchef lød det, at man undersøgte en mistænkeligt forhold.
Ikke længe efter opdaterede politikredsen yderligere på det sociale medie X.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Vi er til stede på Vibeholms Allé til et alvorligt voldsforhold. Forurettede vurderes som værende svært tilskadekommen,’ skrev Københavns Vestegns Politi om tilstedeværelsen i Glostrup.
Lørdag er der kommet grufulde detaljer frem, efter den formodede gerningsmand har været fremstillet i et grundlovsforhør.
Caroline Sophia Tarrow, der er anklager i anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi, oplyser ifølge Ritzau, at en 22-årig mand er sigtet for drabsforsøg mod en mand på 62 år.
“Den ældre mand ser sigtede stå og slå på sin forlovede på den her vej og beslutter sig for at sige, at han ikke skal slå på hende,” siger anklageren.
Ifølge sigtelsen var den 22-åriges reaktion at køre frontalt ind i den 62-årige med sin bil, og efterfølgende køre fra stedet.
Rædslerne sluttede dog ikke her.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge sigtelsen mod den unge mand kom han nemlig tilbage fem minutter senere, og udsatte offeret for vold, inden han igen påkørte ham
Da den sigtede blev fremstillet i et grundlovsforhør lørdag formiddag, i Retten i Glostrup, nægtede han sig skyldig, og ville ikke udtale sig.
Ritzau oplyser, at dommerne ikke mente, at det var tilstrækkeligt belyst, at den 22-åriges hensigt var at dræbe den 62-årige.
Den unge mand er derfor varetægtsfængslet på en mistanke om grov vold.
Den 62-årige mand er i kritisk tilstand, efter den alvorlige hændelse.








