53 kommuner får millioner til at forvandle landsbyer

I alt 53 kommuner har fået del i årets Landsbyfornyelsespulje, som skal sætte gang i udvikling og fornyelse i mindre bysamfund over hele Danmark. Det skriver Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Puljen, som i år udgør 117 millioner kroner, fordeles til istandsættelse af nedslidte boliger, forsamlingshuse, tomme erhvervslokaler og til områdefornyelse i landsbyer med under 4.000 indbyggere. Midlerne kan også anvendes i det åbne land.

Det skriver Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

En evaluering fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen viser, at tidligere tildelinger fra Landsbyfornyelsespuljen har haft positiv effekt i forhold til at fjerne forfaldne bygninger, styrke lokale fællesskaber og øge ejendomsværdier i landområder. Samtidig understreger styrelsen, at der er behov for vedvarende investeringer, hvis udviklingen i de mindre bysamfund skal vendes på længere sigt.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen udtaler:

– Puljen vil gøre Danmarks skønne landsbyer endnu mere attraktive at bo og investere i. Jeg ønsker et Danmark i balance med gode muligheder for at bosætte sig i alle dele af landet. Det kræver, at vi bliver ved med at investere i vores landsbyer.

Midlerne stammer dels fra finansloven for 2025, hvor der blev afsat 80,8 millioner kroner, og dels fra ubrugte midler fra tidligere år på samlet 36,3 millioner. Kommunerne får 60 procent statslig refusion for deres udgifter til de projekter, de sætter i gang.

Mange danskere skal snart vænne sig til nye butiksskilte i deres lokale dagligvarebutik – blandt andet Coop 365discount. En ny aftale mellem to af landets største dagligvarekoncerner betyder, at flere 365discount-butikker lukker – og nogle steder forsvinder kæden helt.