500 års dansk historie fortalt gennem 11 genstande

Fra oktober præsenterer Den Kongelige Samling en rejse gennem 500 års Danmarkshistorie med en helt særlig udstilling på Koldinghus.

Folkene på Den Kongelige Samling har stillet sig selv en svær opgave.

De vil fortælle 500 års Danmarkshistorie ved hjælp af blot 11 genstande.

Den opgave har de tilsyneladende lykkes med at udføre. Det er i hvert fald blevet til udstillingen ‘Kronede Øjeblikke – Højdepunkter i danmarkshistorien på Koldinghus’.

Som udstillingens titel afslører, er det Koldinghus der lægger lokaler til udstillingen, hvor du kan tage med på en rejse gennem Danmarkshistorien fortalt ved hjælp af de 11 genstande.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den forsølvede hestehov fra Christian 10.’s tur over grænsen ved Genforeningen i 1920. Foto: Den Kongelige Samling

Hele vejen op til Kong Frederik

De 11 genstande, der medvirker i ‘Kronede Øjeblikke’, repræsenterer hvert et specifikt punkt i Danmarkshistorien, der fortælles kronologisk gennem udstillingen.

Alle genstande har på den ene eller anden måde en forbindelse til det danske kongehus, helt fra begyndelsen op til moderne tid.

“Genstandene fungerer som døre ind til de store historier. Gennem dem kan vi se de store linjer i Kongehusets historie, der har været med til at forme Danmark,” siger direktør for Den Kongelige Samling Thomas C. Thulstrup i en pressemeddelelse.

Vi starter helt tilbage ved den danske kongeslægts oprindelse ved Kalmarunionens første kongekroning. Til at repræsentere dette tidlige historiske nedslag har Den Kongelige Samling valgt ‘Det oldenborgske horn’, der er forgyldt i sølv og emalje. Hornets historie gemmer blandt andet på myter om elverpiger og giftdrikke.

Fra mere moderne tid er der to genstande, der markerer henholdsvis begyndelsen og enden på H.M. Dronning Margrethe 2.’s tid som regent.

Den sorte dragt, som Dronningen bar i sit første officielle regentportræt i 1972, er at finde som næstsidste genstand i udstillingen.

‘Kronede Øjeblikke’ afsluttes med den grønne tuschpen, som Dronningen brugte ved sin abdikation i 2024, hvor H.M. Kong Frederik 10. overtog tronen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Tuschpennen, som Dronning Margrethe 2. benyttede, da hun overdragede tronen til sin søn Kong Frederik 10. Foto: Iben Kaufmann

Blandt de mere humoristiske genstande i udstillingen er et skakspil fra 1660. Det sjove ved skakbrikkerne er, at de giver et indblik i Frederik 3.’s syn på de svenske konger og bønder, der fremstilles som lumske og tiggende.

‘Kronede Øjeblikke’ åbnes på Koldinghus den 9. oktober 2025 klokken 15:30, hvor der vil være livemusik og lette forfriskninger.

Læs mere på Den Kongelige Samlings hjemmeside.

Opdagelsen af en vikingefigur, der har gemt sig i Nationalmuseets samling i 200 år, giver nyt indblik i vikingernes hårmode.

Grundlovspennen fra 1849. Foto: Den Kongelige Samling