LIGE NU: Her er alle kendte detaljer fra retssagen mod Nørresundby-morderen

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Der er lige nu fuldt hus i Retten i Hjørring.

Det har været en formiddag, hvor hele landet ser ud til at have fulgt med i retssagen.

Kort opsummeret kom meldingen i går om, at der var skyderi i Nørresundby i Nordjylland. Her blev tre personer ramt.

Den ene var gerningsmanden selv, den anden en politibetjent, og den tredje en civilperson, der nu er afgået ved døden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Se også
Sindssyge billeder fra Nørresundby

Og den mistænkte gerningsmand er lørdag formiddag til grundlovsforhør ved Retten i Hjørring.

Her er det kommet frem, at han nu bliver sigtet for manddrab og drabsforsøg.

Han sigtes for manddrab ved fredag omkring klokken 13.35 at have skudt en mand med et til to skud.

Han sigtes for drabsforsøg ved cirka klokken 13.40 at have skudt mod den betjent, der blev ramt i benet og torso.

Han erkender det første forhold og de faktiske omstændigheder i forhold to.

Det skriver Ekstra Bladet.

Anklagemyndigheden begærer lukkede døre i retten, mens pressen protesterer.

Det skriver TV 2 Nord.

Døren lukkes ikke i retssagen, fordi sigtede har erkendt sig skyldig og har sagt at han vil afgive forklaring.

Der nedlægges desuden heller ikke navneforbud mod at publicere tiltaltes navn.

Der er tilgengæld nedlagt referatforbud, så der må ikke videregives mere fra retssalen.

OPDATERING KLOKKEN 12.58:

Retten i Hjørring vælger alligevel at lukke dørene.

“Jeg var træt af det hele”

OPDATERING KLOKKEN 13.03:

Referatforbuddet er ophævet, og de tilstedeværende medier oplyser, herunder TV 2 Nord, at gerningsmanden bliver spurgt ind til hændelserne i går, hvor han forklarer, at han intet kan huske:

“Jeg var træt af det hele, ville tage livet af mig selv. Jeg gad ikke mere,” siger han.

Dertil bliver han spurgt ind til, hvorfor han netop har udvalgt adressen Virkelyst 12 i Nørresundby som gerningssted.

“Det er det sted, jeg altid har været,” udtaler han ifølge TV 2 Nord.

Ifølge Ekstra Bladet svarer tiltalte “Malet”, da han bliver spurgt om, hvad han har lavet der.

Efterfølgende skulle han være blevet meget stille, men have nikket til spørgsmålet om, hvorvidt det var hans arbejdsplads.

Han har nu meget svært ved at sætte ord på hændelserne. Tiltalte og forsvareren skal have fem minutter udenfor.

Efter pausen oplyser tiltalte, at han ikke ønsker at udtale sig uden lukkede døre.

Dørene bliver derfor lukket.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Du kan kontakte Livslinjens telefonrådgivning på 70 20 12 01 alle årets dage fra kl. 09-05.

Du kan også chatte og skrive til Livslinien her.

Bummert inden retten

Ved den 48-årige mands ankomst ved Retten i Hjørring i dag, så var han i eskorte med tre betjente.

Han måtte dog en tur tilbage i politibilen, da dørene var låst.

Han er iført cowboybukser og en ternet skjorte, og så har han et stort plaster over højre side af panden.

Politiet havde meldte ud igår, at han formentligt var blevet ramt i halsen af skud, men det melder flere medier, om at der ikke er nogle tydelige tegn på.

Opdateres…

Annonce
Annonce
Annonce