48-årig begår skrækkelige overgreb mod børn: Her er de rystende detaljer

En 48-årig mand er blevet dømt for overgreb mod en række børn gennem en længere årrække. Overgrebene skete blandt andet i Lalandia.

Gennem en række år har en 48-årig mand begået overgreb mod i alt 19 drenge.

Ved blandt andet at være sponsor for børnenes deltagelse i sport, lykkedes det ham at opnå en tillidsfuld relation til såvel børn som deres forældre.

(Artiklen fortsætter under billedet)

børn
Illustrationsfoto.

I nogle tilfælde fotograferede han drenge nøgne. Det skete under påskud af, at de skulle medvirke i en reklame for shampoo.

I sit rækkehus berørte han i øvrigt en niårig drengs penis, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Også under ture til Lalandia, Hotel Legoland og Manchester i England krænkede manden børn.

Under et retsmøde har den 48-årige forklaret, at han flere gange har været i behandling for sin trang til unge drenge.

Imidlertid har det ikke fået ham til at stoppe.

Det var i februar i år, at anklagemyndigheden sendte sagen om de mange kriminelle forhold til retten.

De drejer sig om krænkelse af blufærdigheden, grooming og besiddelse af overgrebsmateriale.

Forbrydelserne blev begået fra 2015 og helt frem til november sidste år.

De forurettede er alle født mellem år 2002 og 2016.

Manden er kendt fra erhvervslivet i Vejle og er torsdag blevet idømt ubetinget fængsel i et år og ni måneder, oplyser Vejle Amts Folkeblad.

Derudover skal han betale erstatning til de forurettede, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

”Der er tale om en særdeles grov sag, hvor en seriekriminel gennem mange tilfælde af grooming, blufærdighedskrænkelse og seksuelle overgreb har krænket børn over en periode på næsten 10 år. Det er forbrydelser, der har haft store konsekvenser for de berørte børn og deres familier, og der er nu kommet et foreløbigt punktum i denne sag. Jeg vil nu drøfte med statsadvokaten, hvorvidt dommen skal ankes,” udtaler specialanklager Claus Guldbrand fra Sydøstjyllands Politi.

Den 48-årige fik også et såkaldt boligforbud, et besøgsforbud, et kontaktforbud og han blev frakendt retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn under 18 år.

Du kan læse mere om, hvad det betyder i infoboksen under linket.

Den skandaløse tidligere Premier League dommer, der tidligere har været meget omtalt, står nu i endnu en voldsom storm. Denne gang risikerer han fængsel i en alvorlig sag om upassende videomateriale med børn.