En 46-årig mand skal onsdag for retten i en alvorlig sag. Han er sigtet for at være i besiddelse af kæmpestore mængder overgrebsmateriale med børn, samt for at have overvåget en pige med skjult kamera.
Det er utvetydigt en skrækkelig sag, der onsdag skal behandles i retten onsdag eftermiddag.
Her er en 46-årig mand sigtet for uberettiget overvågning og besiddelse af enorme mængder materiale af overgreb begået mod børn.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det skriver TV 2 Nord om sigtelsen af den 46-årige mand fra Jammerbugt. Når manden skal møde i Retten i Hjørring onsdag, ventes han at tilstå.
Og det er ikke en ubetydelig tiltale, der er mod manden, oplyser mediet.
I perioden fra den 21. august 2020 til den 3. april 2023, skulle han have været i besiddelse af intet mindre end 17.424 billeder og 1837 ulovlige videoer indeholdende seksuelt materiale med børn.
Størstedelen af overgrebsmaterialet ligger i kategori et og to, der er det laveste og midterste niveau af kategoriseringen af seksuelt materiale med børn under 18 år.
Den 46-årige var dog også i besiddelse af 337 billeder og 53 film i kategori tre, der er det højeste niveau. Dette materiale kan være billeder, videoer eller andre viselle gengivelser af børn, der fremstilles som udsat for voldtægt, tvang, trusler eller lignende.
Barnets liv kan desuden fremstilles som værende i fare, eller barnet kan fremstilles som udsat for grov vold eller alvorlig skade.
Hvis man besidder seksuelt materiale af børn mellem nul og tre år, er det automatisk kategori tre.
Den store mængde overgrebsmateriale er dog ikke det eneste manden er tiltalt for, og ventes at tilstå.
Ifølge TV 2 Nord skulle han også i perioden fra den 12. marts 2023 til den 22. september 2023, uberettiget have videoovervåget en 17-årig pige.
I anklageskriftet beskrives det, at den sigtede havde havde sat et kamera op på det værelse som pigen brugte, mens hun boede ved ham.
Manden kunne på den vis overvåge pigen i private situationer uden hun vidste det.
Selve sagen er berammet som en tilståelsessag, når den skal for Retten i Hjørring onsdag. Der forventes en fuld tilståelse fra den 46-årige.
Dansk folketingsmedlem: ‘Hvis du ser denne video, så er jeg blevet kidnappet’