4-årig dreng svæver mellem liv og død: Ny melding fra politiet

En nat med kaos og tragedie udspillede sig på en af landets store motorveje. En 27-årig mand mistede livet, og en dreng på fire år er stadig i livsfare.

Natten til søndag fandt en tragisk ulykke sted på motorvejen, hvor redningsfolk kæmpede sig frem mellem smadrede biler og spredte bildele.

Undervejs blev motorvejen spærret i østgående retning, mens blinkende blå lys fyldte på strækningen, hvor politi og redningspersonalet arbejdede i mørket.

Tidligt søndag morgen udsendte politiet en pressemeddelelse. Her lyder det, at en 27-årig mand mistede livet i ulykken. Bilen, hvor den 27-årige mand sad sammen med den 4-årige dreng, var gået i stå i det yderste spor.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Motorvejen var spærret i timevis, mens redningspersonalet arbejdede på stedet – se flere billeder nederst i artiklen.

Kort efter blev den ramt af en anden bil i et voldsomt sammenstød. En bilinspektør har undersøgt stedet, og politiet mangler stadig at tale med vidner.

Søndag aften er det stadig sparsomt med oplysninger om tilstanden på den lille dreng, der meldes at være meget alvorligt tilskadekommen.

Presse-fotos.dk har været i kontakt med Sunniva Pedersen-Reng, kommunikationsrådgiver i Fyns Politi. Hun fortæller, at der stadig ikke er noget nyt.

Dog kan politikredsen oplyse, at der måske meldes yderligere ud om ulykken og den lille drengs tilstand mandag formiddag. Indtil da står spørgsmålene ubesvaret.

To andre personer kom også alvorligt til skade, men de er meldt uden for livsfare. Politiet vurderer, at hverken alkohol eller stoffer spillede en rolle.

Ulykken fandt sted på Fynske Motorvej mellem Ejby og Aarup.

Presse-fotos.dk har i løbet af natten været fremme ved ulykkesstedet. Den historie kan du læse her.

LIGE NU: 4-årig dreng hårdt kvæstet