Mange danskere skal snart vænne sig til nye butiksskilte i deres lokale dagligvarebutik – blandt andet Coop 365discount. En ny aftale mellem to af landets største dagligvarekoncerner betyder, at flere 365discount-butikker lukker – og nogle steder forsvinder kæden helt.
Men først et godt stykke nede i teksten står det klart, hvor det sker, og hvad der kommer i stedet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop godkendt aftalen mellem COOP og Salling Group. Det får nu stor betydning for en lang række butikker landet over.
Aftalen betyder, at 25 butikker fra 365discount, en enkelt Kvickly og fem SuperBrugsen overgår til Salling Group. Dermed enten lukker de eller bliver omdannet til Netto, føtex, føtex food eller føtex City.
”Vi er selvsagt glade for myndighedernes godkendelse af aftalen, der gør det muligt for os at bringe føtex og Netto ud til endnu flere kunder, og vi ser frem til byde en masse nye, dygtige kollegaer velkommen i Salling Group”
Sådan siger administrerende direktør Anders Hagh i en pressemeddelelse, hvor ændringerne annonceres.
Han kalder opkøbet ”et vigtigt skridt” i Salling Groups strategi for vækst. Han peger på, at flere opkøb – både i Danmark og udlandet – er på vej.
Fire butikker lukker helt
Aftalen omfatter også fire 365discount-butikker, som ikke kommer til at genåbne. I stedet forsøger Salling Group at udleje lokalerne til andre formål.
Der bliver taget hånd om de medarbejdere, som arbejder i butikkerne, der lukker permanent, lyder det fra selskabet.
De øvrige butikker bliver lukket midlertidigt for at blive bygget om – og vil derefter genåbne under nyt navn.
Det sker der nu for 365discount og de andre
Når overtagelsen er gennemført, får Salling Group 21 nye Netto-butikker, mens seks lokationer bliver til nye føtex-formater.
365discount-butikkerne og de andre vil blive lukket midlertidigt under konverteringen, og selvom den præcise plan endnu ikke er fastlagt, forventes de første nye butikker at åbne i løbet af de kommende måneder. De sidste forventes at være klar før efteråret.
”Rigtig mange tripper for at komme i gang, og vi kan ikke vente med at tage fat på arbejdet. Vi har forberedt os bedst muligt ud fra de forudsætninger, vi har haft, således vi hurtigst muligt kan påbegynde konverteringerne for at gøre ventetiden kortest mulig for kunderne,” siger Anders Hagh.
Du kan holde øje med din lokale butik (365discount eller ej) for at se, om den er en af dem, der bliver ramt – enten med en ombygning eller en fuld lukning.
Se listen her:

