Barn på tre år udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg

En 35-årig mand er tiltalt for at have udsat børn helt ned til tre år for blandt andet voldtægt og voldtægtsforsøg. Nu har anklagemyndigheden Syd- og Sønderjyllands Politi rejst tiltale mod manden.

Den 35-årige er tiltalt for voldtægt af flere børn og andre grimme forbrydelser.

Ifølge politiet var nogle af børnene blot tre år gamle, da de blev udsat for overgrebene af den 35-årige.

Manden, som nu sidder som tiltalt, stammer i følge politiet fra Vejen Kommune.

Han er tiltalt for voldtægt, voldtægtsforsøg og voldtægt ved andet seksuelt forhold en samleje og blufærdighedskrænkelse af børn under 15 år.

Den 35-årige mand er mere præcist tiltalt for have udsat 13 børn for enten voldtægt, forsøg på voldtægt eller blufærdighedskrænkelse.

Det hele er sket i en lang periode fra den 1. november 2014 til den 20 maj 2023, skriver B.T.

Det var i juni sidste år, at manden blev anholdt af politiet.

Her blev han fundet i besiddelse af 1219 billeder og videoer indeholdende seksuelt materiale med børn.

Manden blev efter anholdelsen fremstillet i et grundlovsforhør og har siddet varetægtsfængslet siden.

Alt i alt er der tale om mere end 200 forhold mod de 13 børn. På gerningstidspunket var børnene mellem tre og 15 år.

Den 35-årige er derudover tiltalt for blufærdighedskrænkelse af to personer over 15 år.

Den kommende straffesag er allerede blevet berammet, og første retsdag bliver efter planen 18. marts 2025 ved byretten i Esbjerg.

I en anden sag har en somalier voldtaget en kvinde under et indbrud

Illustrationsfoto