32-årig sigtet i grufuld sag: Spædbarn kæmper for livet

Politiet har sigtet en mand for grov vold i en særdeles uhyggelig sag, hvor et spædbarn er blevet kørt på hospitalet med livstruende skader.

Et spædbarn er tirsdag i kritisk tilstand efter en hændelse mandag aften. De indledene meldinger var, at det syv måneder gamle barn muligvis er blevet udsat for vold.

Nu kan politiet tirsdag meddele, at man har sigtet en 32-årig mand i forbindelse med sagen.

Det oplyser det på sin hjemmeside.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Syd- & Sønderjyllands Politi har sigtet en 32-årig mand for grov vold mod et barn på syv måneder. Barnet blev søndag indlagt på Odense Universitets Hospital med livstruende skader. Barnet er fortsat indlagt i kritisk tilstand,” lyder det i pressemeddelelsen.

Politiet skriver fortsat, at der mandag aften blev udført en række tekniske undersøgelse i samarbejde med Nationalt Kriminalteknisk Center. Undersøgelserne fortsætter på Brogade i Bredebro tirsag, lyder det.

Den 32-årig er blevet afhørt og sigtet mandag aften, men fremstilles ikke i grundlovsforhør, da der ikke vurderes at være grundlag for det.

Nu vil politet klarlægge omstændighederne – herunder hvordan spædbarnets skader er opstået.

Politiet vil gerne i kontakt med alle, der har oplysninger i sagen, og man bedes derfor ringe 1-1-4, hvis man ved noget.

Presse-fotos.dk følger sagen tæt og opdaterer, hvis der skulle komme noget.

Se også
Enormt trafikkaos på motorvej: ‘Slutter først omkring middag’