Den uhyggelige sag strækker sig tilbage til december 2025, hvor en toårig blev kastet ud fra syvende sal.
Den tragiske sag rystede Danmark lige før jul. En lille dreng blev kastet ud fra syvende sal få dage før juleaften i 2025.
Ifølge sigtelsen, som ved det indledende retsmøde blev læst op, tog den 32-årige mand drengen op og bar ham ud på svalegangen på bygningen og kastede ham ned på asfalten.
Nu melder politiet ud om den skræmmende sag, der muligvis snart kan få sin afslutning.
(Artiklen fortsætter efter billedet)


Københavns Politi oplyser, at en 32-årig mand er tiltalt for drab på den toårige dreng.
‘Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi har rejst tiltale mod manden for drab. Ifølge anklageskriftet er han tiltalt for den 21. december 2025 at have kastet den 2-årige dreng ud fra 7. sal.’
‘Anklagemyndigheden tager forbehold for påstand om foranstaltning efter straffelovens paragraffer 68-70,’ skriver politikredsen.
Sagen er endnu ikke berammet ved retten, oplyses det videre.
Drengen blev kastet ud fra et højhus-område i Høje Gladsaxe i Søborg, hvor den lille dreng blev fundet for foden af bygningen.
Vidner på stedet kunne fortælle, at drengen var røget ud fra bygningens syvende sal.
“Det var helt forfærdeligt. Jeg vågnede, da jeg hørte et skrig. Efterfølgende kunne jeg se en person blive ført væk på en båre,” lød det søndag fra et vidne, som ønsker at være anonym. Presse-fotos.dk er bekendt med vidnets identitet.
Straffet tidligere
Presse-fotos.dks oplysninger viser, at den 32-årige mand i 2014 blev dømt for drabet på sin egen mor.
Han blev løsladt i den sag i december 2024. Manden havde siddet store dele af tiden på en psykiatrisk institution, men ikke hele afsoningen.
Den 32-årige mand har siden sin løsladelse for knap et år siden og frem til drabet i søndags på den toårige halvbror desuden truet sin ven med en kniv, mens han ‘var psykotisk og snakkede sort,’ har en kammerat oplyst.
Manden erkendte drabet ved grundlovsforhøret tilbage i december.
Fodboldstjerne var tæt ven
Den danske fodboldstjerne Anis Ben Slimane var tæt ven med den familie, som mistede deres dreng.
I den forbindelse gik han ud på Instagram, hvor han fortalte, hvordan sorgen ramte familien.
‘For lidt over to måneder siden blev en lille dreng på kun to år på tragisk vis taget fra sin familie i Høje Gladsaxe.’
‘Sorgen har ramt familien dybt – både psykisk og økonomisk,’ skrev Anis Ben Slimane i det rørende opslag.
Han skrev videre, at familien havde brug for hjælp økonomisk, og opfordrede folk til at donere penge til familien.
‘Som to tætte venner af familien har vi derfor valgt at starte en indsamling for at støtte dem i den svære tid, de står i.’
‘Pengene vil blandt andet gå til at dække de økonomiske udgifter, der følger i sådan en situation, og til at give Mahdis små søskende nogle gode oplevelser, så der kan komme lidt lys i en ellers meget mørk tid,’ skriver han afslutningsvis.
Hvor mange penge, der indtil videre er blevet indsamlet er uvist.


