25-årig truer betjente med pistol

Sent tirsdag aften måtte flere af politiets patruljer i aktion, efter en 25-årig kvinde truede politiet med en pistol under kørsel.

Klokken 23.10 tirsdag aften ville en politipatrulje stoppe en bil.

Føreren af bilen, en 25-årig kvinde, var dog bestemt ikke interesseret i at efterleve politiets anvisninger, og da patruljen kørte op på siden af bilen blev de mødt af et chokerende syn.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Kvinden rullede nemlig vinduet ned og viftede en sort pistol mod patruljen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport om hændelsen, der udspillede sig på Højbjergvej i Svebølle.

Efter kvinden havde viftet med våbnet trak patruljen bagud, men fik længere fremme assistance af en anden patrulje, der fik stoppet bilen ved hjælp af ‘stop sticks’.

Den 25-årige nægtede at komme ud af bilen i første omgang, oplyser politikredsen i døgnrapporten.

Hun blev dog efterfølgende talt ud af bilen af en betjent og kunne herefter anholdes ‘uden større dramatik’.

I bilen fandt politiet en luftpistol, der blev konfiskeret.

‘Kvinden var i forvejen frataget retten til at køre bil, derudover erkendte hun også at have kørt bilen under påvirkning af cannabis,’ skriver politikredsen og tilføjer, at kvinden blev sigtet for alle forholdene.

En bare et-årig pige fra Tyskland har mistet livet efter en tur i en rutsjebane med sin far i et vandland på en populær feridestiantion.