24-årig mands voldsfyldte lørdag: Det skete der

Flere tilfælde af vold var, hvad en 24-årig mand endte med at blive sigtet og anholdt for. Her er, hvad der skete den voldsfyldte lørdag.

Lørdag havde en 24-årig mand sig noget af en dag, fyldt med vold, alkohol og sigtelser.

Episoderne, der havde interessere for politiet, startede klokken 16.06, hvor et tidligere kærestepar mødtes på Nykøbing Sjælland Station for at udveksle ejendele.

Her startede der tumult mellem en kvinde på 20 år og hendes ekskæreste – den 24-årige mand. Under tumulten forsøgte kvindens 26-årige søster at komme imellem de to parter, hvilket fik manden til at overfalde søsteren med slag og spark.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Den 24-årige mand forlod herefter stedet, men først udøvede han lige hærværk på søsterens bil. Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet fik meldinger om hændelsen og tog derefter afsted til mandens hjemmeadresse, hvor den 24-årige blev sigtet, anholdt og taget med på politigården.

Efter sagsbehandlingen blev det vurderet, at der ikke var grundlag for fremstilling, og derfor blev manden løsladt.

Intet mindre end fire timer senere skulle manden så igen komme i politiets søgelys.

Se også
Børn overfaldet på åben gade

Klokken 19.48 blev der nemlig ringet 112, da en mand jagtede en gruppe unge drenge omkring jernbanen i Holbæk. Den ene af drengene var blevet slået i ansigtet, og flere patruljevogne blev derfor sendt ud til stedet.

Ved ankomsten kunne patruljerne se den pågældende mand flygte langs jernbanen, og togtrafikken blev derfor standset.

Efter en større indsats blev den 24-årige mand dog anholdt, hvor patruljen bemærkede, at han var identisk med manden, der havde overfaldet sin eks-svigerinde tidligere på dagen. Han var desuden påvirket af alkohol, skriver politikredsen.

Med det nye voldsforhold blev det denne gang vurderet, at han skulle fremstilles i grundlovsforhør. Søndag blev det så besluttet, at den 24-årige mand varetægtsfængsles frem til den 27. januar.

Korte videoer