18-årig forsvundet: ‘Bekymret for hendes velbefindende’

En 18-årig kvinde er blevet efterlyst, og politiet opfordrer nu offentligheden til at være opmærksom og kontakte dem, hvis man har set hende.

Ifølge politiet er kvinden gået hjemmefra i nedtrykt sindstilstand, og der er derfor bekymring for hendes velbefindende.

Hun beskrives som en person, der af og til går ture i nærområdet, og det er netop i dette område, at politiet nu foretager en aktiv eftersøgning.

Den efterlyste kvinde hedder Amalie og er 18 år gammel.

Det skriver Nordsjællands Politi i et opslag på X.

Politiet anmoder borgere om at være særligt opmærksomme i området omkring Byvej i Stenløse, hvor Amalie sidst er set.

‘Amalie er muligvis iført en lang sort frakke,’ skriver politiet efterfølgende.

Har man oplysninger, der kan hjælpe politiet med at finde hende, opfordres man til straks at ringe på telefon 114.

Opdatering:

På det sociale medie X oplyser Nordsjællands Politi, at man har fundet den efterlyste pige på baggrund af en henvendelse fra en borger.

‘Vi søger for, at hun får den nødvendige hjælp. Manger tak for alle jeres henvendelser i sagen,’ skrives det videre.

Det fremgår ikke yderligere, hvilken hjælp hun har brug for.

Bilister risikerer forbud og bøder, hvis deres dæk ikke lever op til de nye krav, der træder i kraft fra 30. april.