Politiet modtog en lettere besynderlig anmeldelse, da en 18-årig mand gik rundt og lod som om hans fingre var pistoler.
Den 18-årige nøjedes dog ikke kun med at lege, at han havde pistoler i hænderne.
Manden gik rundt i Silkeborg og pegede på folk med sine “pistoler”, inden det gik mere alvorligt for sig.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘En 18-årig sigtede mod tilfældige borgere med sine fingre. Og så tog manden også fat i en tilfældig borger og ruskede ham, derefter gik han videre og gav en anden tilfældig en skalle, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Rasmus Poulsen til TV Midtvest.
Ifølge vagtchefen anholdt betjente manden på Tinghusvej i Kjellerup ved Silkeborg uden dramatik.
Den 18-årige pistollegende mand er nu blevet sigtet for overtrædelse af ordenbekendtgørelsen og vold.
Vagtchefen fortæller, at ingen af borgerne kom noget til, og det var derfor ikke nødvendigt at tilkalde en ambulance.