18-årig anmeldte voldtægt: 32-årig bag tremmer

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge politiet mødte de to hinanden i byen, før kvinden senere blev udsat for overgreb i en lejlighed.

En 32-årig mand er mandag blevet fængslet for at have voldtaget en 18-årig kvinde i sin bekendtes lejlighed i Søborg ved København.

Det er en dommer ved Retten i Glostrup, som efter et grundlovsforhør anden pinsedag har besluttet, at manden skal sidde fængslet, mens politiet efterforsker sagen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

(Illustrationsfoto.)
Se også
Da toiletdøren lukkede bag hende, vidste hun, hvad der skulle til at ske: Hun kunne ikke engang skrige

Foreløbig strækker fængslingen sig fire uger ud i fremtiden frem til 22. juni, oplyser specialanklager Lasse Biehl fra Københavns Vestegns Politi.

Anklageren oplyser, at den 32-årige mand nægtede sig skyldig ved mandagens retsmøde.

Han er sigtet for flere gange at have voldtaget kvinden i lejligheden, hvor de sammen var taget hen efter at have mødt hinanden i byen. Bortset fra deres møde kendte de ikke hinanden på forhånd.

Kvinden skal ifølge politiets sigtelse have været udsat for en hårdhændet behandling fra den 14 år ældre gerningsmand.

Lasse Biehl oplyser, at politiet nu skal bruge den kommende tid på at foretage en række efterforskningsskridt for at belyse nærmere, hvad der er foregået i lejligheden.

Annonce

Annonce