16-årig med opsigtsvækkende melding efter gymnasiedrab

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Knivstikkeriet, der fredag aften på tragisk vis resulterede i en 16-årig drengs død, bliver lørdag eftermiddag behandlet i et grundlovsforhør i Retten i Roskilde. Et voldsomt drama udfolder sig ved retten. Læs om det i bunden af artiklen.

En 16-årig dreng mistede fredag aften livet efter et knivstikkeri til i Folkeparken i Roskilde ved Louisevej.

Her var mange unge samlet i forbindelse med et større arrangement i forbindelse med gymnasieskolernes skolestart.

Drengen blev efterfølgende fløjet til Rigshospitalet, men han liv stod ikke til at redde.

Midt- og Vestsjællands Politi meldte ud, at en 16-årig dreng er anholdt i sagen, og lørdag er der grundlovsforhøret startet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Politiet ses med hunde foran Retten i Roskilde på grund af tumult.
Se også
Skræmte piger stod i mareridtet, da 16-årig mistede livet

Flere medier er til stede ved Retten i Roskilde, hvor den 16-årig dreng ankom i mørkeblåt joggingtøj og badesandaler, ifølge TV2.

Det var med adskillige stik i ryg og bryst, at en 16-årig elev på Himmelev Gymnasium fredag eftermiddag blev slået ihjel på et gadehjørne ved Folkeparken i Roskilde.

Det fremgår af anklagemyndighedens sigtelse mod en anden 16-årig dreng, som er sigtet for drabet, og som lørdag fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde.

Her nægter drengen sig skyldig i den sigtelse, som er rejst mod ham.

Det oplyser han gennem sin advokat, Cecilie Mieth, ved retsmødets begyndelse.

Det er senioranklager Anne-Mette Seerup fra Midt- og Vestsjællands Politi, som læser sigtelsen op.

Efterfølgende beder hun dommeren om at gennemføre retsmødet for lukkede døre.

Hun henviser til, at efterforskningen er på et tidligt stadie, og at der skal afhøres mange vidner i form af personer, som var til stede i Folkeparken, og pårørende til den sigtede og den dræbte.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Presse-fotos.dk var til stede kort efter hændelsen ved Folkeparken på Louisevej i Roskilde.

De tilstedeværende repræsentanter fra pressen henviste til, at drabet var sket på offentlig vej, at der efter politiets formodning ikke var medgerningsmænd på fri fod, og at det var sket til et offentligt arrangement.

Dommer Jørgen Lougart udtrykte forståelse for pressens argumenter og sagde, at også han i radioen havde hørt, at der ifølge politiet skulle være tale om et personligt opgør.

Han henviste dog til, at der i sagens materiale var oplysninger, som gjorde, at netop det billede af begivenhederne ikke var helt klart.

Anne-Mette Seerup sagde også, at man efter hendes opfattelse ikke kunne udelukke, at der var medgerningsmænd på fri fod.

Dommeren valgte på den baggrund at lukke dørene til retsmødet og sende tilhørere og pressefolk uden for døren.

Blandt tilhørerne var tre pårørende til den anholdte.

Retten afsiger senere kendelse om, hvorvidt der skal ske varetægtsfængsling i sagen.

Den 16-årig var elev ved Himmelev Gymnasium i Roskilde, men knivstikkeriet skete i Folkeparken i Roskilde ved Louisevej.

Til Ritzau fortæller efterforskningsleder Michael Sehested, at knivstikkeriet efter politiets opfattelse er sket på grund af en konflikt mellem drengene. Konflikten er opstået på et tidspunkt inden mødet i Folkeparken.

Det kan ikke udelukkes, at der er tale om et opgør mellem grupperinger.

Det siger dommeren i Retten i Roskilde, da han begrunder varetægtsfængslingen.

Kæmpe drama i retten

Presse-fotos.dk var selv til stede i retten, hvor der udspillede sig noget af et drama.

En pårørende bad råbte undervejs til pressen om ikke at tage billeder, fordi en jounalist tog noter på sin telefon.

Der var altså tale om en misforståelse.

Efterfølgende blev den sigtede varetægtsfængsles til 10. oktober.

Det gør han, fordi der er begrundet mistanke om, at han er skyldig i manddrab.

Pårørende til den afdøde blev også smidt ud af retten af to betjente, og råbte efterfølgende grimme ord efter den sigtede.

Den sigtede sad med tårer i øjnene under grundlovsforhøret, beretter Presse-fotos.dk’s udsendte om.

Pårørende til begge familier var ikke begejstret for pressens tilstedeværelse, og virkede generelt utrygge ved det. Der var meget dårlig stemning, beretter Presse-fotos.dk’s udsendte.

Familien til sigtede blev eskorteret ud af retten ved hjælp fra politiet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Politiet ses med hunde foran Retten i Roskilde på grund af tumult.

En gruppe unge mænd havde i løbet af eftermiddagen indfundet sig ved retten og kom ind til den sidste del af retsmødet.

En af dem råbte til den sigtede.

“Det er din skyld, at min ven er død nu”, lød det, inden de to tilstedeværende politifolk tog fat i armen og viste ham udenfor.

B.T. skriver at en stor gruppe pårørende til den sigtede er dukket op, og politiet er dukket op med hunde.

En politimand ringede op til vagtcentralen og tilkaldte flere betjente til stedet.

Ifølge B.T. råbte en “vi skal nakke ham”. Grupperingen er alle af anden etnisk herkomst, beretter mediet.

Politiet råber til grupperingen, at de skal gå væk.

Der er tale om en gruppering på op mod 30 personer.

Presse-fotos.dk’s udsendte hører en fra grupperingen råbe “nu kommer han den fucking luder”, da den sigtede nu forlader retsalen.

Politiet har tilbageholdt flere biler fra pårørende til offeret.

13:30 har den sigtede angiveligt forladt retten. Presse-fotos.dk’s udsendte fortæller, at der er kommet mere ro på situationen.

Presse-fotos.dk’s udsendte fortæller, at de vrede pårørende kørte efter patruljevognen, der eskorterede den sigtede væk.

De var heller ikke tilfredse med pressens tilstedeværelse, og råbte efter blandt andre Presse-fotos.dk:

“Hold jer væk i skide pressesvin”.

Se videoen fra retssalen i toppen af artiklen.

Se flere billeder fra hændelsen her.

Annonce
Annonce
Annonce