15 brandbiler og tre ambulancer til brand: Opgang evakueret

Gaden, hvor brandpersonalet nu arbejder, er spærret.

Der er udbrudt brand i en tagkonstruktion midt i København.

Politi og Hovedstadens Beredskab er tilstede.

Det skriver beredskabet på det sociale medie X.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Brandvæsenet er rykket talstærkt ud.

Branden er brudt ud på Nordborggade på Østerbro.

‘Vi kan konstatere brand i tagkonstruktionen og vi arbejder med at begrænse spredningen. Ingen melding om tilskadekomst. Vores køretøjer fylder i gadebilledet i krydset Nordborggade/Classensgade og vi regner med at blive på adressen i et par timer endnu,’ skriver de.

I forbindelse med branden har politiet spærret Classensgade fra Østerbrogade til Livjægergade. Det skriver politikredsen ligeledes på X.

Ifølge TV 2s dækning er mindst 15 brandbiler og tre ambulancer rykket ud til branden. Mediet skriver desuden, at en opgang er blevet evakueret.

OPDATERING:

På X skriver Hovedstadens Beredskab, at branden nu vurderes værende under kontrol.

‘Arbejdet med efterslukning og kontrol er i gang. Én opgang er fortsat evakueret og vi regner med at blive på adressen 1-2 timer endnu,’ skriver beredskabet.

Hovedvej fuldstændig spærret efter ulykke