15-årig dræbt: Påkørt af bil

Spar-købmand omringet af ambulancer: Lægehelikopter lander
Illustrationsfoto

15-årig dreng på scooter er død efter påkørsel

En 15-årig dreng har søndag eftermiddag mistet livet i en trafikulykke ved Gudumholm, der ligger sydøst for Aalborg.

Det oplyser René Kortegaard, vagtchef hos Nordjyllands Politi, til Nordjyske.

Drengen kørte på en scooter, da han blev ramt af en bil i et vejkryds, fortæller vagtchefen til mediet.

En bilinspektør har undersøgt omstændighederne. Politiets videre efterforskning skal afklare, hvordan ulykken fandt sted.

Vagtchefen fortæller, at bilisten ikke kom til skade, men var “dybt rystet” efter ulykken.

Den 15-årige var fra lokalområdet. De pårørende er blevet underrettet.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 14.33.