Det var en yderst tragisk sag, som fandt sted i sommer i år. En 14-årig pige blev fundet livløs ved en station og to teenagere blev anholdt for drabet. Nu er den ene blevet sigtet.
Den 14-årige Emilia troede hun skulle til fest, men blev i stedet lokket i et bagholdsangreb af to piger, som både slog og stak den unge pige – et overfald, som kostede Emilia livet.
Overfaldet fandt sted for omkring fire måneder siden, hvor den unge pige troede hun skulle til fest i den svenske by Landskrona. Nu har sagen taget endnu et skridt i retningen af en opklaring.
Den 15-årige pige er sigtet for at stå bag mordet på den unge Emilia, men hun har ikke handlet alene, lyder det fra anklageren i sagen.
Sammen med den 15-årige er en 13-årig pige også mistænkt. Men grundet hendes lave alder, kan hun ikke retsforfølges.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Bundet på hænder og fødder
Anklageren i sagen tegner et voldeligt billede af hændelsesforløbet, hvor det både bliver nævnt, at gerningspersonerne har bundet den unge Emilia på hænder og fødder.
Hun er også blevet stukket og slået, lyder det blandt andet fra senioranklager Pernilla Nilsson.
“Efterforskningen viser, at de mistænkte tidligere på aftenen stjal kriminelt værktøj fra forskellige butikker, såsom en kniv og sølvtape”, fortæller Pernilla Nilsson i en pressemeddelelse.
Dagene efter fundet af den livløse unge pige blev en stor efterforskning sat i gang. Her fandt man både Emilias taske og en kniv i havnebassinet i Landskrona.
De to piger er også mistænkt for groft røveri, da de angiveligt har stjålet offerets telefon og taske.
Begge piger nægter sig skyldige.