13-årig dreng slået i hovedet med hammer af to gerningsmænd

Overfaldet skyldes tilsyneladende offerets og en af gerningsmændenes interesse i samme pige.

Søndag aften modtog politiet en anmeldelse om et voldeligt overfald på en 13-årig dreng.

Drengen var blevet slået i hovedet af to ældre drenge med en bushammer, og i den forbindelse mistede den 13-årige sin telefon.

De to drenge på 16 år er efterfølgende blevet anholdt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi, der skriver, at overfaldet tilsyneladende skyldes, at den forurettede og en af gerningsmændene var interesseret i den samme pige.

Efter overfaldet blev den 13-årige dreng kørt på sygehuset til behandling.

Natten til mandag blev de to 16-årige drenge, der kommer fra Køge og Taastrup Kommune, anholdt, og politiet skal nu afhøre drengene sammen med værger og sociale myndigheder.

De ældre drenge er sigtet for kvalificeret vold, lyder det fra politikredsen.

Overfaldet fandt sted i Køge.

Teenagedreng overfaldet og stukket med kniv