12-årig pige blev brændt med lighter og forsøgt voldtaget i solcenter

Hun gik ind i solcenteret, og bag den låste dør blev hun forsøgt voldtaget.

En 12-årig pige blev af to ældre teenagerdrenge overtalt til at gå med ind i et rum i et solcenter.

Bag den lukkede blev hun udsat for en skrækkelig episode.

Her stod en dengang 15-årig dreng. Med en tændt lighter tvang han hende ned på knæ, hvor han forsøgte at få hende til at udføre oralsex på ham.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Den uhyggelige episode skete sidste år på et solcenter på Rødegårdsvej i Odense.

Nu er tre 16-årige drenge tiltalt for forsøg på voldtægt af et barn under 15 år ved andet seksuelt forhold end samleje, grov vold og forsøg på ulovlig tvang.

Det skriver B.T., der har fået indsigt i anklageskriftet.

Ifølge tiltalen skulle gerningsmanden også have forsøgt at tvinge den 12-årige pige til at lave en video, hvor hun skulle kalde sin bror for ‘en svans’.

Hun blev brændt flere steder på kroppen og blev også truet med at få sit hår brændt af.

Det vides ikke forud for retssagen, hvordan de tre tiltalte stiller sig til tiltalen.

Dømt voldtægtsmand lusker rundt ved skole: ‘Gå ikke alene!’