En 11-årig dreng blev torsdag aften udsat for et decideret kujonagtigt og brutalt overfald, da to drenge af anden etnisk herkomst ville stjæle hans løbehjul.
Drengen kom kørende på sit løbehjul gennem en tunnel tæt på Ølbycenteret i køge.
Her blev han passet op af to ældre drenge, som forsøgte at fravriste den blot 11-årige dreng sit løbehjul.
Da det ikke lykkedes for de to individer tog de brutale midler i brug.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Til Sjællandske Nyheder oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at den 11-årige dreng fik to slag i hovedet med knyttede næver, da de to to ældre drenge prøvede at stjæle hans løbehjul.
Ydermere skulle den ene af de to kujonagtige individer have løftet op i sin trøje, hvor han fremviste en kniv, som han havde siddende i bukselinningen.
Med disse grusomme metoder lykkedes det dem til sidst at få fat i drengens løbehjul, som de derefter stak af på.
Den 11-årige dreng skulle trods de voldsomme omstændigheder være okay.
“Han var efterfølgende på skadestuen for at få lavet en attest. Han har ikke nogen fysiske skader, men det er klart, at det stadigvæk var en grim oplevelse for ham,” siger Thomas Kristensen, kommunikationschef hos Midt- og Vestsjællands Politi til mediet.
Politiet søger vidner til sagen, da man endnu ikke har pågrebet de to drenge af anden etnisk herkomst.
De to drenge beskrives som værende i alderen 14-15 år, af anden etnisk herkomst end dansk og iklædt mørkt tøj.
Overfaldet skete torsdag aften omkring klokken 18.40 i en tunnel tæt på Ølbycenteret i Køge. Politiet kan kontaktes på 114.