100 dage på borgen for populær Instagram-politiker

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Politiker gør status efter 100 dage på Christiansborg

ubilærer bliver som bekendt tit fejret og markeret. Om det så er runde fødselsdage, guldbryllupper eller et jubilæum på arbejdet, så giver det en mulighed for at gøre status.

Det samme gælder for politikerne på Christiansborg.

Og særligt for de nyvalgte. Heriblandt Signe Wenneberg fra Alternativet.

Hun gør nu status på de første 100 dage på Christiansborg.

Det gør hun på sit foretrukne sociale medie, Instagram, hvor hun har mere end 170 tusinde følgere.

Det er også med gode og glade vendinger, hun deler sine oplevelser med sine følgere.

“Ja, det har vist sig overraskende sjovt det her politik. Jeg aner ikke hvad jeg havde forestillet mig. Alle advarede mig! Jeg havde næppe troet at det ville være så sjovt og så spændende”, indleder hun.

Men der har som bekendt ikke været meget tid at handle i. Den meget lange forhandlingsperiode om, hvem der skulle være med i regeringen, har ikke efterladt meget tid til at lave politik, før det blev sommerferie.

Men af opslaget kan det ikke ses, at Signe Wenneberg (Å) har ligget på den lade side.

På opslaget kan man se, at tiden er blevet brugt på at indgå i flere snakke med politiske venner og fjender samt mødes med tidligere partifæller og dele erfaringer.

For selvom den nyvalgte politiker er 58 år gammel, så er det jo helt nyt for hende at være folketingspolitiker. Og oplevelsen af at prøve noget helt nyt i en sen alder er noget, der bliver hyldet og opfordret til i opslaget.

“Taler vi nok om det her? Det er vildt sjovt at være så gammel, at børnene er flyttet og man kan prøve alt muligt nyt, som man har tid til at gøre sig umage med” skriver hun og fortsætter:

“Uanset hvilken alder du har, så vil jeg anbefale dig at melde dig ind i et politisk parti. Find et hvor du er enig i det meste. Jeg kan ikke anbefale nok at tage del i demokratiet.”

Annonce
Annonce
Annonce