Krigen i Mellemøsten får større og større konsekvenser globalt. Også her i lille Danmark.
Landets største rederi, Mærsk, er nemlig blevet ramt hår onsdag af afledte konsekvenser fra USA og Israels angreb på Iran.
Intet mindre end 10 af selskabets containerskibe er nemlig fanget i Persiske Golf, skriver TV2.
(Artiklen fortsætter under biledet)

Det er en konsekvens af, at Iran har lukket for flaskehalsen i regionen, nemlig Hormuzstrædet.
Det udtaler Mærsks administrerende direktør, Vincent Clerc, til mediet The Wall Street Journal.
Ifølge en senioranalytike ved Jyske Bank, Haider Anjum, så udgør 10 skibe ud af handelsflåde på 700 hos Mærsk ikke det store.
Men når selvsamme 10 skibe sidder fast i ti dage eller mere, så vil det koste op mod 25 millioner amerikanske dollars – 161 millioner kroner – i tabt omsætning.
‘Det er i sig selv ikke voldsomt, men den store udfordring ligger i de forsinkelser, der skabes i Mærsks globale containernetværk. De ti fastlåste skibe forsinker potentielt 30 til 50 andre skibe i rotationer. Hvis krigen i Mellemøsten varer ved i flere uger, så er det lige pludselig en del omsætning, man går glip af, skirver Haider Anjum i en kommentar, ifølge TV2.
Mærsk har selv oplyst, at det vil tage mellem en uge og 10 dage at få genoptage den normale drift, hvis krigen stopper i Mellemøsten.
