Nu er det lige rundt om hjørnet. Vinterjakkerne skal findes frem og strømmen bliver væsentligt dyrere at bruge.
1. oktober træder vintertarifferne nemlig i kraft.
Det betyder en højere pris for at få transporteret strømmen.
Nettariffen er den pris, som elforbrugere betaler for at få strømmen transporteret, og for private og mindre erhverv i Trekantområdet og på Bornholm ændres tariffen som udgangspunkt to gange om året – nemlig 1. oktober og 1. april.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I vinterhalvåret vil nettarriffen altid ligge på et højere niveau, da vi bare bruger mere strøm, når vi går ind i den kolde og mørke tid.
Ligesom at elselskaberne skifter tilbage til sommertariff, når vi nærmer os sommerperioden.
Når kalenderen rammer 1. april, ændres nettariffen derfor igen til sommertarif, hvor længere og varmere dage reducerer behovet for strøm til lys og opvarmning.
Det skriver TREFOR i en pressemeddelelse.
Tariffen varierer ikke kun med årstiderne, men også over døgnet. Den er lavest om natten, hvor elnettet er mindst belastet, mens prisen topper i den såkaldte ”kogespids” mellem kl. 17 og 21.
Det er her, mange kommer hjem fra arbejde, laver mad og bruger mest strøm.
Både private og mindre erhvervskunder vil opleve, at det bliver dyrere i de kommende måneder, da elforbruget generelt stiger i den mørke og kolde tid.
I Trekantområdet og på Bornholm er det TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst, der står bag modellen.
Selskaberne oplyser, at målet med modellen er at motivere kunder til at flytte det forbrug, der kan flyttes, til tidspunkter med lav tarif.
Dermed skal spidsbelastningen mindskes, og elnettet udnyttes bedre.
Du skal ikke længere betale: Stor dansk kommune får nu gratis busser
