Fabrikanten står igen i en massiv tilbagekaldelse, der rammer bilister verden over. Denne gang drejer det sig om omkring én million køretøjer, der skal en tur på værksted på grund af en fejl i den software, som styrer bilernes bakkamera.
Fejlen betyder, at billedet fra kameraet kan fryse fast på skærmen, hvilket kan give føreren et misvisende indtryk af omgivelserne og dermed skabe risiko for uheld under bakning.
Ifølge Toyotas egne oplysninger og EU’s databaser gælder problemet biler produceret fra 2021 og frem til 2025. Det gælder både under Toyota-navnet og søstermærket Lexus.
Rammer populære modeller
De berørte modeller inkluderer nogle af koncernens mest solgte biler:
- Toyota Land Cruiser
- Toyota RAV4
- Toyota Prius
- Toyota Mirai
- Lexus RX, NX og LC
Fejlen er opdaget i både benzin-, hybrid- og brintmodeller.
“Med denne tilbagekaldelse sikrer vi, at alle berørte køretøjer får opdateret softwaren hurtigst muligt,” oplyser Toyota i en pressemeddelelse.
Sådan tjekker du, om din bil er ramt
Også i Danmark kan bilejere være berørt af tilbagekaldelsen. Toyota oplyser, at man kan finde ud af det ved at indtaste bilens stelnummer på Toyotas hjemmeside, hvor en oversigt over de berørte modeller løbende bliver opdateret.
I Nordamerika alene omfatter tilbagekaldelsen omkring én million biler, ifølge NBC News, og dermed er der tale om den største tilbagekaldelse fra Toyota i 2025.
Gentagne problemer rammer tilliden
Det er langt fra første gang, Toyota må tage drastiske skridt for at udbedre tekniske fejl. I december 2023 blev 2,3 millioner biler trukket tilbage på grund af defekte brændstofpumper. Det var en sag, der dengang skabte frygt for manglende reservedele og lange ventetider på reparation.
Selvom den aktuelle fejl i bakkamera-softwaren vurderes som en lav sikkerhedsrisiko, understreger eksperter, at hyppige tilbagekaldelser kan slide på tilliden til verdens største bilproducent.
Toyota har de seneste år arbejdet målrettet på at styrke sit image som frontløber inden for pålidelighed og grøn teknologi. Ikke noget der lige umiddelbart rimer på så store tilbagekaldelser på grund af software.
Sne kommer nu til Danmark: Så meget kommer der – og her lander det
