Kæmpe politiaktion på Nørrebro: ‘De har taget skjoldene frem’

Politiet rykkede talstærkt ud til en boligblok sent mandag aften, hvor ambulancereddere også var ankommet.

Både indsatsleder og flere betjente har været til stede på adressen og vidner fortæller, at politiet har haft skjoldene fremme, da de gik ind i bygningen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Politiet er talstærkt fremme herude og har haft taget skjolde ud fra bilerne. Betjentene arbejder omkring en lejlighed på 2. sal og befinder sig også i opgangen”, fortæller Presse-fotos.dks udsendte på Birkedommervej i København.

Den store politiaktion tiltrak også nysgerrige blikke fra bekymrede naboer på stedet.

“Det er tydeligt at se, at politiets tilstedeværelse tiltrækker sig opmærksomhed fra områdets beboere, da flere har bevæget dig ud på gaden, mens folk i nærliggende lejligheder kigger ud ad deres vinduer”, lyder det fra vores udsendte på stedet.

Det er dog ikke oplyst, hvad politiet har arbejdet på, da det ikke har været muligt at komme igennem til Københavns Politi.

Presse-fotos.dk følger sagen…