4 betjente trækker pistoler på Nørrebro: Voldsomme scener

En voldsom hændelse udspillede sig lørdag aften ved Nørrebro Station.

‘Lay down, stop!’ råber betjentene så højt, som stemmen kan bære.

De er overbeviste om, at personen pistolmundingerne peger på er i besiddelse af en kniv, og han tøver ikke med at gå frem mod dem.

Presse-fotos.dk er i besiddelse af videomateriale, der viser den voldsomme hændelse. Vi vælger dog ikke at vise videoerne af hensyn til kilder.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Stilbillede fra videomateriale.

I videomaterialet kan man også se, at en af betjentene sparker den person, der efterfølgende blev anholdt og sigtet for ordensbekendtgørelsen.

Vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer forklarede lørdag aften, at det drejede sig om et slagsmål, hvor fem personer havde overfaldet én.

‘Der er trukket pistol derude, patruljen troede, at deres modpart have en kniv,’ sagde han og fortsatte:

‘Forudgående har fem personer formentlig overfaldet en person derude’

Det viste sig, at manden ikke bar kniv, og politiet fik anholdt den pågældende derude, hvor han blev sigtet, forklarede Stormer.

En person har mistet livet på en ellers rolig villavej, hvor der er sket en massiv udrykning til. Teknikere arbejder på stedet for at fastslå årsagen.