07. okt. 2022 - 19:06

Vildt naboskab: LTF og Satudarah flytter ind i samme bygning



Der er opstået et noget finurligt naboskab på en adresse i Nordsjælland, hvor to forskellige grupperinger er rykket ind ved siden af hinanden

LTF og Satudarah er blevet over- og underbo på Oldensvej i Kvistgård i Nordsjælland.

I hvert fald hvis man skal tro B.T.s oplysninger.

Således er en gruppe med tilknytning til LTF flyttet ind i stueetagen, mens en gruppe tilhørende Satudarah er flyttet ind på første sal ifølge mediet.

Nordsjællands Politi oplyser, at naboskabet ikke har ført til nogen alvorlige episoder.

»Vi er opmærksomme på stedet og tilrettelægger vores patruljering efter trusselsbilledet, så vi kommer jævnligt forbi adressen,« siger chefpolitiinspektør Svend Foldager til B.T. og også bekræfter over for mediet, at to forskellige bandegrupperinger er flyttet ind på adressen.

SE OGSÅ: RØVEDE 16-ÅRIGES FODBOLDTRØJE: NU ER FIRE MÆND FÆNGSLET

LTF blev gjort ulovlig ved en historisk dom i Københavns Byret i 2018. En dom der sidenhen er blevet stadfæstet i både lands- og højesteret.

Satudarah blev stiftet i Holland og kom til Danmark i 2013. Satudarah er i dag den største gruppering i Danmark.