Skorstensbrand i Skjern

Brand og Redning Midtvest – Station Videbæk er mandag eftermiddag rykket ud til en melding om brand i skorsten på Herborgvej i Skjern.

Der var dog ingen fare på færde, oplyser indsatsleder ved Brand og Redning Midtvest Lars Lyngvig.

– Vi får en anmeldelse om en skorstensbrand og har efterset den. Men der var ikke det store ved den. Efterfølgende er der blevet tilkaldt en skorstensfejer til at efterse skorstenen, oplyser indsatslederen.

Indsatslederen oplyser også, at ingen er kommet til skade i forbindelse med røgen.