20. jul. 2022 - 22:42

Se video: Politiet opsøgte Satudarah på Christiania



Københavns Politi var onsdag aften en tur på Christiania, hvor de registrerede medlemmer af rockergruppen Satudarah.

“Det var nogle af vores egne patruljer, der havde opdaget disse menneske på Christiania, som havde større eller mindre tilknytning til en bestemt bandegruppe,” fortæller vagthavende hos Københavns Politi, Henrik Brix, til presse-fotos.dk.

Da presse-fotos.dk spørger til, om det var Satudarah, der var tilstede, benægter han det ikke.

“Vi kom derud, og vi kan jo ikke anholde folk for bare at være der. Så vi tog en snak med dem, og vi registrerede, hvem de var. Og derefter kørte de deres vej fra området. Det var egentlig ganske fredeligt,” siger Henrik Brix.

LÆS OGSÅ: PANIKKEN BREDTE SIG HOS DE ANDRE ROCKERE OG POLITIET: DA SATUDARAH KOM TIL DANMARK