05. okt. 2021 - 7:29

Satudarah udvider i Storkøbenhavn



Screenshot gangsters_dk

Satudarah, en af de Danmarks tre store motorcykelklubber, har i weekenden udvidet i Københavnsområdet. 

Ved et stort privat arrangement i et klubhus på Vestegnen, har Satudarah i weekenden budt velkommen til nye medlemmer fra Sjælør og Tingbjerg. 

På instagramprofilen Gangsters_dk kan man således finde et billede med mere end 120 satudarah-medlemmer, der er fotograferet på et gruppebillede i en gård til et af gruppens klubhuse. 

Sammen med billedet er flere videoklip, hvor gruppens nye medlemmer bydes velkommen i klubben. 

Dette foregår til tonerne fra musik af den populære rapper Atypisk, der også selv deltog i arrangementet lørdag aften. Atypisk har længe været fuldgyldigt medlem af gruppen, der også tæller eksbokseren og kendis Patrick Nielsen. 

Politiet var talstærkt til stede længe inden de første medlemmer ankom til klubben og helt indtil lørdag aften. 

Politiet kontrollerede identitet på gæster og medlemmer af klubben ved ankomst og foretog stikprøvevis kontrol af køretøjer mm. 

Sidst på aftenen forlod politiet området og lod klubben og dets medlemmer holde fest i fred for ordensmagten. 

Alt forløb fredeligt og uden udfordringer. 

Området er pakket ind i politi. De tilstødende veje patruljeres af yderligere patruljer
En stor politistyrke er på plads
Atypisk ankommer til klubben lørdag eftermiddag
Medlemmer af klubben ankommer til arrangementet
Politiet har lukket området af, så alle ankommende gæster skal gennem samme sluse