Påvirket familiefar med hele familien i bilen rammer autoværn

Arkivfoto

En familiefar på 37-år er blevet sigtet for sprit- og narkokørsel efter et alvorligt uheld på Sønderjyske Motorvej lørdag eftermiddag.

Det bekræfter vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Jørn Bystrup overfor JydskeVestkysten.

I bilen havde manden sine to børn, deres mor og en voksen nevø, skriver mediet.

LIGE NU LÆSER ANDRE: UKRUDTSBRÆNDER ANTÆNDER BRAND I HÆK

Da familien kom kørende på motorvejen, mistede manden kontrollen over bilen, som ramte flere autoværn, hvorefter den rullede rundt.

Personerne i bilen slap med mindre skræmmer og de er blevet bragt til kontrol på sygehuset.

Ulykken fandt sted  E45 i sydgående retning mellem Vonsild og Christiansfeld.