Kørte ind i skilt og kørte væk: Politiet fandt bil ved at følge spor af kølervæske

En bil påkørte blandt andet et skilt og en række andre ting i det indre Esbjerg, før den forlod stedet.

Politiet fulgte sporet af, hvad der formodes at være, kølervæske, som bilen havde lækket, efter den havde ramt de forskellige ting. De endte med at finde bilen i et parkeringshus på Danmarksgade.

Skaderne på fronten af bilen – samt sporet af kølervæske – afslørede, at politiet var nået frem til den rette bil.

Politiet i Esbjerg har endnu ikke snakket med bilens ejer.