Brand i butikscenter: Politi og brandvæsen arbejder på stedet

Politi og brandvæsen er fredag aften til stede ved et butikscenter i en Aarhus bydel

Fredag aften omkring klokken 20.00 har Østjyllands Politi og Østjyllands Brandvæsen modtaget en anmeldelse af, at der var brand i Viby Centret på Viby Ringvej i Viby, Aarhus.

Derfor kørte både politi og brandvæsen ud til centeret, hvor man hurtigt fik slukket flammerne, der var i en form for tønde eller skraldespand.

SE OGSÅ: STORE FLAMMER STÅR NU OP FRA TAGET PÅ TRÆSILO

Efterfølgende ventilerede brandvæsenet bygningen.

Man mistænker, at branden er påsat.