Alvorlig ulykke lukker Tivoli Friheden: Den bagerste række af vogn brækkede af

To personer er kommet til skade under en ulykke i Cobra-rutsjebanen i Tivoli Friheden der ligger i Aarhus.

Det skriver B.T.

– Af ukendte årsager brækkede den bageste række af vognen af under en tur, fortæller Henrik Ragborg Olesen, der er direktør i Tivoli Friheden til mediet.

LÆS OGSÅ: 14-ÅRIG PIGE DØD EFTER ALVORLIG ULYKKE I TIVOLI FRIHEDEN

– Beredskabet er her og hjælper, og så har vi debriefing med personalet, mens vi tilbyder psykologhjælp til de involverede og pårørende, siger han videre.

Presse-fotos.dk har været i kontakt med Østjyllands Politi, som kan bekræfte, at de er massivt til stede i forlystelsesparken.

Politikredsen oplyser, at parken er tømt for gæster og er lukket ned i forbindelse med den alvorlige ulykke.

Her er man på nuværende tidspunkt ved at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 12:50, men kan ikke give yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

De to to tilskadekomnes tilstand er på nuværende tidspunkt ukendt.

Politi, beredskab og ambulance er på stedet.

Forlystelsesparken er blevet rømmet for besøgende, som følge af det alvorlige uheld.

Ikke første gang, Cobra-rutsjebanen er involveret i ulykke

Det er ikke første gang, Cobra-rutsjebanen har været involveret i en ulykke.

I 2008 kom fire personer til skade, da en sæderække faldt af en af rutsjebanens vogne.