Der er sket en ulykke med et elløbehjul. En mand er alvorligt tilskadekommen.
En mand er lørdag eftermiddag kommet alvorligt til skade, efter at han er forulykket på et el-løbehjul på Jerupvej ved Sindal.
Det fortæller Christian Tilsted, som er vagtchef hos Nordjyllands Politi, til Ritzau.
Politi ankom hurtigt til stedet, hvor ulykken skete. Derefter har de været i kontakt med en bilinspektør, som skal afgøre hændelsesforløbet nærmere.
Der er tale om et solouheld, lyder det til Ritzau.
Vagtchefen kan for nuværende ikke oplyse yderligere om sagen.
Presse-fotos.dk er for nuværende ikke yderligere bekendt med omstændighederne omkring ulykken, men vi opdaterer historien, såfremt nye oplysninger fremkommer.
Et andet sted i Danmark er en vej spærret helt efter det politiet kalder ‘et alvorligt uheld’.